SOFS Hotel har en grøn og hyggelig gårdhave, hvor en overdækket del og terrassevarmere gør det muligt at nyde uderummet det meste af året.
Vores frodige og indbydende gårdhave er indrettet med smukke grønne planter. En del af gårdhaven er overdækket, og med terrassevarmere er det muligt at benytte gårdhaven stort set hele året rundt. Nyd et glas vin eller tag en kop kaffe, et tæppe og en bog med.
Vores 26 værelser er smagsfuldt og enkelt indrettet med inspiration fra Art deco-stilen. Der er kræset om hver detalje i alle værelser, der er indrettet til at give dig en uforglemmelig oplevelse.
Værelserne, der varierer i størrelse, har hver deres unikke indretning tilpasset rummets størrelse og lysindfald.
Vi tilbyder flere forskellige dobbeltværelser, enkeltværelser samt familieværelser. Nogle af værelserne er placeret i den oprindelige hovedbygning – andre er placeret i den nyrenoverede anneksbygning i gårdhaven.
I vores café serveres en herlig økologisk morgenmad – vi er i øvrigt de stolte indehavere af Det Økologiske Spisemærke i guld.
Grundfilosofien på hotellet er, at maden skal være af høj kvalitet og økologisk. Vi går efter den gode, rene smag, de bedste råvarer og små leverandører med spændende produkter.