Beliggenhed

SOFS er et lille boutique-hotel i hjertet af et af Aarhus´ ældste områder – det ikoniske og hippe Latinerkvarter. I denne del af Aarhus er der en helt unik stemning og charme. Et kvarter, hvor pulsen kan mærkes.

Latinerkvarteret er med sine krogede, brostensbelagte gader, elegante butikker i gamle, skæve byhuse, hyggelige cafeer, designforretninger og små gallerier, et hyggeligt sted at overnatte.

På en varm sommerdag får hele området en sydlandsk stemning med gæster, som sidder udenfor på de mange restauranter og caféer.

Med det pulserende byliv lige udenfor døren er SOFS en perfekt base til at udforske alt, hvad Aarhus har at byde på.

I det øjeblik du træder ind på SOFS, mærker du de gode vibes og den afslappede atmosfære på hotellet.

SOFS er stilfuldt indrettet med Art Deco-inspireret interiør kombineret med skandinaviske farver.

Vi gør en dyd ud af, at du får den hoteloplevelse, som du drømmer om og byder dig velkommen hos SOFS.

Vores frodige og indbydende gårdhave er indrettet med smukke grønne planter. En del af gårdhaven er overdækket, og med terrassevarmere er det muligt at benytte gårdhaven stort set hele året rundt. Nyd et glas vin eller tag en kop kaffe, et tæppe og en bog med.

Vores 26 værelser er smagsfuldt og enkelt indrettet med inspiration fra Art deco-stilen. Der er kræset om hver detalje i alle værelser, der er indrettet til at give dig en uforglemmelig oplevelse.

Værelserne, der varierer i størrelse, har hver deres unikke indretning tilpasset rummets størrelse og lysindfald.

Vi tilbyder flere forskellige dobbeltværelser, enkeltværelser samt familieværelser. Nogle af værelserne er placeret i den oprindelige hovedbygning – andre er placeret i den nyrenoverede anneksbygning i gårdhaven.

I vores café serveres en herlig økologisk morgenmad – vi er i øvrigt de stolte indehavere af Det Økologiske Spisemærke i guld.

Grundfilosofien på hotellet er, at maden skal være af høj kvalitet og økologisk. Vi går efter den gode, rene smag, de bedste råvarer og små leverandører med spændende produkter.